Helt korrekt!
Begrebet har sine rødder i luftfartens verden; men er blevet en inspirationskilde, når vi taler om ledelse. Vi er alle ledere i eget liv – det ved vi. Men vi er også ledere i andres liv. ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han/hun holder noget af dets liv i sin egen hånd,” sagde K. E. Løgstrup.
Nogle har så derudover påtaget sig det formelle ansvar også at være ledere for andre. I den sammenhæng er der inspiration at hente i begrebet ”Turbulenstolerance”.
Turbulens opstår – men hvordan bruger vi den?
Tempoet i hverdagen er, med den teknologiske udviklings hjælp, ikke blevet mindre – tværtimod. Det giver turbulens, for når nye mål skal sættes, skal der hele tiden justeres efter de forhold, der hele tiden ændrer sig. Lederen skal sammen med sin besætning sikre, at der hele tiden er en tæt kommunikation med passagererne, således at kursændringerne giver mening for den enkelte.
Det lykkes ikke altid, og passagererne og crewet producerer så turbulens, som piloten skal håndtere. Det forudsætter piloter, der hele tiden konsulterer deres indre kompas og formår at navigere i turbulens, hvad enten den kommer udefra eller indefra til det fly – den organisation, piloten er ansvarlig for.
Piloten og lederens balancegang
Og det er HER, begrebet ’turbulenstolerance’ bliver relevant for lederen. For som leder skal man være turbulenstolerant. Men ikke turbulensresistent. At finde balancen mellem de to begreber forudsætter, at lederen i hele sit arbejdsliv arbejder med sit indre ledelseskompas – sit personlige lederskab.
Når jeg arbejder med ledelsesudvikling – individuelt eller på teamniveau – giver det altid værdi at forankre dialogerne i et visuelt billede. Det giver en fælles referenceramme og fastholder drøftelserne i erindringerne – kort sagt effekten af den tid, vi bruger sammen øges. Så tak til piloterne for billedet på en af de vigtige balancer, man skal kunne håndtere som leder – også på jorden.
