Udvikling gennem indsigt
Mennesket er socialt. Omgiver vi os med inspirerende mennesker, bliver vi selv dygtigere. Og forstår vi at bruge hinandens styrker, kan vi opnå imponerende resultater.
Men fællesskabets frugter kræver pleje. En leder, der fører an uden overblik, risikerer at plukke umoden frugt. En stresset medarbejder, der ikke behandles i tide, kan slet ikke plukke. Og forstår teamet ikke at arbejde sammen, bliver høsten mindre end den kunne have været.
Gennem 28 år som skoleleder på tre forskellige skoler har jeg specialiseret mig i at uddanne ledere, medarbejdere og teams i, hvordan de får mest muligt ud af fællesskabet. Ikke fordi det lyder flot. Men fordi den individuelle og kollektive indsigt er afgørende for bundlinjen, medarbejdertilfredsheden og kvaliteten af det arbejde, de leverer.
Undervejs har jeg selv opsøgt ny indsigt gennem en master i ledelse- og organisationsudvikling fra CBS og DPU, en uddannelse som Life- & Business Coach fra Manning Inspire, en stresscoachuddannelse fra Forebyg Stress og senest en uddannelse som Enneagram Practitioner fra Enneagram Akademiet.
I dag arbejder jeg som selvstændig proceskonsulent og hjælper ledere, medarbejdere og teams til, hvordan de sammen skaber et inspirerende arbejdsmiljø, der leverer resultater.
Du kan læse mere om min baggrund her
Ledelsessparring
Ledere agerer i kompleksitet og ofte findes den bedste løsning ikke. Som leder er man desuden ofte alene med sine tanker, dilemmaer og paradokser. For at håndtere den situation har enhver leder brug for et sparringsrum, hvor tankerne kan kvalificeres af en erfaren og kompetent person, som ikke har private- eller magtrelationer til lederen.
Jeg tilbyder:
Sparringsforløb for ledere, som typisk løber over et halvt til et helt år med et møde på omkring halvanden time hver måned. Der justeres naturligvis efter behov og situation, ligesom vi sammen lægger samtalerne, så de passer strategisk ind i din opgaveløsning.
Samtalernes fysiske placering afhænger af dine ønsker. De kan finde sted på din arbejdsplads, men undervejs placeres nogle af møderne i nye omgivelser, så vi bedst muligt kan skabe dit ledelsesmæssige overblik.
Priseksempel for 8 samtaler á halvanden time over 12 måneder: 14.900 kr. ekskl. moms og transport.
Kontakt mig her for et skræddersyet tilbud.
Deltagerne siger:
“Nærværende, ærlig og ligeværdig – tre af de ting, jeg sætter mest pris på ved mine sessioner med Marianne. Dette tilsat Mariannes rolige, empatiske og humoristiske væsen har været afgørende for den professionelle og personlige udvikling, jeg har gennemgået det sidste år.”
“Marianne har flere gange været det personificerede åndehul i en travl hverdag. Det har været en liese at sparre med dig, fordi du har lukket mig ind i dine tanker og overvejelser. Det har almengjort mange af de ledelsesmæssige udfordringer, som jeg møder.”
“Marianne har udfordret mig på en kærlig måde i karrierecoachingforløbet. Det har gjort mig endnu mere bevidst om, hvor jeg har mine kvaliteter og jeg har måske endda opdaget nye kvaliteter på vejen, som jeg ikke var bevidst om før. Uden min coaching med Marianne var jeg nok ikke kommet så tæt på min drøm, som jeg er i dag.”
”Jeg har fået noget meget brugbart ud af vores møder, og det bliver bedre og bedre gang for gang. Jeg er også blevet mere klar på, hvad mine udfordringer er i mit lederskab.”
Stresscoaching
Når stressen rammer, kan omkostningerne blive omfattende – både for den stressramte, der risikerer en sygemelding, og for arbejdspladsen, der kommer til at mangle hænder. Selvom stress rammer den enkelte, udspringer problemet ofte af en udfordret arbejdskultur. Derfor skal stress behandles individuelt, men forebygges kollektivt på teamniveau.
Jeg tilbyder:
Stresscoaching for stressramte enkeltpersoner via telefon, Skype eller personligt fremmøde. Et typisk forløb består af syv samtaler af en times varighed fordelt over 7-12 uger.
Priseksempel for 7 samtaler á en time via telefon: 4.900 kr. eks. moms.
Stressforebyggelse for teams gennem et forløb over to måneder, der starter og slutter med en workshop. Mellem de to workshops faciliteres opgaveløsning og sparring på tværs af teamet, ligesom der indlægges en individuel coachsamtale med hvert teammedlem.
Priseksempel for et team bestående af 8 personer med start- og slutworkshop samt en individuel coachsamtale via Skype med hver deltager: 32.000 kr. ekskl. moms og transport.
Kontakt mig her for et skræddersyet tilbud.
Deltagerne siger:
”Marianne er yderst skarp, nærværende og empatisk, hvilket er medvirkende til, at jeg har følt mig tryg og i de rette hænder hos hende. Jeg har fået konkrete og anvendelige råd og værktøjer, som jeg har benyttet mig af, hvilket har været medvirkende til, at jeg har kunne handle på min stress. I dag, efter et forløb på syv sessioner, føler jeg mig stressfri.”
”Som team oplever vi at kunne samtale og minde hinanden om, hvordan vi bruger de konkrete redskaber, fordi vi har delt oplevelsen sammen. Forløbet har givet os et fælles sprog og et styrket sammenhold. Både på det personlige plan og på teambasis vil vi anbefale forløbet til andre.”
”Før coachingen havde jeg svært ved at få styr på mine tanker. Jeg var nede i et hul og vidste ikke helt hvorfor, eller hvordan jeg skulle komme op igen. Jeg fik hjælp til at organisere mine tanker og sat dem lidt i system. Det gav mig et groft overblik over mit liv, og det var med til at få mig til at fokusere på de ting, der betyder noget. Marianne var god til at spørge ind og få mig til at reflektere.”
”Marianne har en god evne til at se en lige hvor man er. Alle gange er jeg gået derfra rigere og har haft værktøjer med til at arbejde videre med mine mål. Den ene gang fik jeg en kæmpe øjenåbner, som satte tankerne i gang. Man kommer som et menneske i syv sind og går derfra som et glad menneske med styr på tanker og handlinger.”
Teamudvikling
I et stærkt team kender medlemmerne hinandens kompetencer og reaktionsmønstre. Indsigterne bruger de til at kvalificere opgaveløsningen, og resultatet er medarbejdere, der deler fælles mål og en glæde ved at gå på arbejde. Indsigterne kommer dog ikke af sig selv i en travl hverdag. Derfor er det lederens ansvar at skabe rum til nye perspektiver og tanker, der kan tages med tilbage til hverdagens praksis.
Jeg tilbyder:
Dagsworkshop designet til netop den opgave, teamet står overfor at skulle løfte sammen. Organiseringen af dagen bliver til på baggrund af input fra medarbejderne og ledelsen. Workshoppen foregår på et aftalt sted udenfor arbejdspladsen for at bryde hverdagens tankemønstre.
Priseksempel for en dagsworkhop med 10 personer: 15.000 kr. ekskl. moms og transport.
Kontakt mig her for et skræddersyet tilbud.
Deltagerne siger:
”Kompetent og udfordrede os på den gode måde. Det har været inspirerende og man føler sig i gode hænder.”
”Super grundigt forberedt, god gennemgang og masser af nærvær.”
”Jeg tager herfra med en masse energi og gåpåmod. Jeg er inspireret til at afprøve de tiltag, vi sammen i teamet vil igangsætte.”
”Vekselvirkningen mellem oplæg og øvelser virkede godt. Fede modeller og fin progression.”
”Rolig og personlig formidling. Veloplagt og i øjenhøjde.”
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende møde om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller din organisation videre. Jeg ser frem til at samarbejde med dig!
Mail: mu@marianneubbe.dk
Tlf.: +45 29 33 54 64
CVR nr. 39710242